Børnefestival i vibt - igen!
Sæt bare kryds i kalenderen ud for søndag, den 12. februar 2012 fra 14-17, for nu kommer der Børnefestival i Viby igen.
I november 2005 afholdtes den første Børnefestival i Viby IdrætsCenter for en fyldt hal med ca. 700 publikummer. De optrædende dengang var bl.a. årets playback vindere, Victory Showgirls og ikke mindst Sigurd Barret, som underholdte så hallen gyngede. Nu skal Viby IdrætsCenter igen stå sin prøve og se om lægterne kan bære, for folkene bag Børnefestival 2012 lover et godt og spændende program, der nok skal få alle børn til at synge med. Programmet vil indeholde indslag fra lokale børn og unge og mon ikke også der bliver hyret nogle kendte personer til at optræde, så taget letter?
Det er Viby Idræts Forening, der står for arrangementet og sammen med bl.a. Carsten ”Klyden” Degnebolig, StarCrew, Bjarne Nielsen, Ramsø Musikhus, Lions og en masse andre samarbejdspartnere, arbejdes der på højtryk for at få arrangementet stablet på benene.
Der vil selvfølgelig komme mere information omkring billetsalg, det færdig program for dagen og meget mere i denne avis i løbet af efteråret.
Hvis der skulle være nogle foreninger, handelsdrivende eller privatpersoner, som vil være med som sponsor eller bare hjælpe til, så lad os det vide ved at skrive til formand@vibyif.dk (Inga Skjærris ). Hvis du er interesseret i at vide mere kan du se billeder og video fra sidste Børnefestival på Facebooksiden Børnefestival 2012.
VI SES TIL BØRNEFESTIVAL 2012
Følg med på Facebook